20 års erfaring

Om at gå i terapi og at gå i kognitiv terapi

Det kræver vilje og arbejde at ændre de vaner og følelsesmæssige mønstre, man har bygget på et helt livs erfaringer. De fleste kommer først i terapi, når de finder ud af, at de ikke kan ændre deres problem på egen hånd. Det er vigtigt, at vi i terapien kan opbygge en fortrolig og tryg relation, så der er plads til at være i kontakt med disse svære eller smertefulde sider af livet.  

Jeg har gennem hele min karriere arbejdet med kognitiv adfærdsterapi i individuel terapi, gruppeterapi, som supervisor og underviser. Jeg har henad vejen tillært mig flere metoder, som regel fordi forskning har vist, at de på hvert deres felt var mere effektive – klik evt. for mere viden til højre på siden.  

Kognitiv terapi hjælper dig med at få varig forandring ud af din indsats. Kognitiv terapi er en målrettet terapiform, hvor samarbejdet mellem dig og mig som behandler er tydeligt fokuseret på at hjælpe dig med at løse de problemer, vi stiller op i indledningen af forløbet. Forandringerne fra terapien skal kunne mærkes i din hverdag og hver gang vil jeg bestræbe mig på at give dig måder at integrere, hvad vi arbejder med, i øvelser. Noget af styrken ved kognitiv terapi er, at der er udviklet specialiserede tilgange til forskellige typer af angst, depression, selvværd osv. Det vil sige, at der er forsket i hvordan man bedst og mest effektivt løser disse problemer. Kognitiv terapi er uden sammenligning den terapiform, der er forsket mest i i verden, for at sikre, at metoderne er virksomme.  

Overvejer du at gå i terapi?

Klik videre på siden for at vide mere eller kontakt mig ved behov.